AV AV AV – Habitat

AV AV AV er endelig tilbage med ny lyd i form af EP’en ‘Everything Is True’. Derfor er trioen også at finde på årets Roskilde-plakat, denne gang ikke som opvarmningsband, men som en del af det fine festivalselvskab.

Og ‘Everything Is True’ er på mange måder en mere kompromisløs og hårdtslående udgivelse end debuten, hvor lyden generelt er mere techno-præget.
Vi bliver præsenteret for et meget varieret elektronisk udtryk, hvor der bliver eksperimenteret med flere forskellige genrer. Den ambiente albumåbner ‘Intet Intet’ får mig til at associere til en moderne Twin Peaks lyd, mens ‘Habitat’, ‘About You’ og Mello’ tilsammen udgør det perfekte nattesoundtrack. Eneste misser på EP’en kommer på ‘Love Without Reason’. Hvor vi tidligere har set Jacob Bellens spinde guld på alt hvad han rører ved, synes jeg her at mixet mellem vokal, lyrik og produktion rammer helt ved siden af.
EP’ens mest kompromisløse track (og min personlige favorit) kommer på lukkeren ‘Total Recall’ der går all in på techno og det klæder i den grad trioen, for hvis man har set dem optræde hver for sig eller i et af DJ Er Du Dum Eller Hvad og Eloqs back-to-back DJ sets ved man hvor hårdt de kan spille.

SAINt JHN – 3 Below

Hip hop er en genre der evigt er blevet forsømt her på Elektronisk Blaa. Det forsøger vi at gøre op for i dag, ved at fremhæve et hiphop track fra en spritny artist på den internationale scene, som besidder betydeligt potentiale.

Det er den Brooklyn-baserede rapper SAINt JHN der med sin kun tredje single ‘3 Below’ sætter sig selv i fokus som det næste store håb inden for genren. Tracket er ligesom de foregående singler ‘Roses’ og ‘Reflex’ produceret af F a l l e n og alle tre singler har en hørbar sammenhæng, en slags rød tråd om man vil, og jeg kan ikke lade være med at blive ramt af en følelse af storby melankoli i både vokal og produktion. SAINt JHN har tidligere været sangskriver for både Usher og Joey Bada$$, men gør nu et hæderligt forsøg på at stå på egne ben.

Debutalbummet ‘Collection 1’ er sat til at udkomme dette forår og det er et album jeg har store forventninger til.

BLU J – Safe

Det er fredag- det betyder at vi skal op i tempo på dagens track. Det er grunden til at jeg har hevet fat i et nummer som jeg personligt havde kæmpe optur over i sidste weekend.

Det er den amerikansk/canadiske duo BLU J der pt. hitter stort i blogosfæren. De har blandt andet toppet Hype Machine med deres nye single ‘Safe’, hvor Matthew Chaim er med på vokal. Det er et poppet housetrack spækket med synth og bas, med et helt et enkelt formål- at få folk til at danse. Som de selv skriver på deres soundcloud: We make music to dance to.

Duoen er gået fra udelukkende at lave remixes til her i 2017 at have udgivet deres første to singler, hvoraf især ‘Safe’ har hit potentiale. 

Kevin Morby – Slow Train

 

Et andet navn der for mig var fuldkommen ukendt, inden det blev sat på plakaten på årets Roskilde Festival er amerikanske Kevin Morby. Han har ageret guitarist i bandet Woods, men gik i 2013 solo, hvor han udgav det anmelderroste debutalbum ‘Harlem River’, som også er det album jeg har lyttet mest til de sidste par uger.

Det finurlige ved Kevin Morby er at jeg ikke kan lytte til ham uden at jeg sidder og associere til et hav af andre kunstnere, alt afhængigt af hvilket nummer jeg lytter til. På ‘Wild Side (Oh the Places You’ll Go)’ kan jeg ikke lade være med at tænke på en Mac DeMarco. På ‘Harlem River’ hører jeg en blanding af en Bruce Springsteen’sk vokal, men en mere Nick Cave’sk opbygning af nummeret, mens at jeg på ‘If You Leave and If You Marry’ ikke kan lade være med at høre en akustisk Mick Jagger.
Under alle omstændigheder ikke nogle dårlige associationer at lave, men jeg har svært ved at finde ud af hvad der er karakteristisk for Kevin Morbys lyd, fordi han i sådan en høj grad lyder som en artist man har hørt før.

På et album fyldt med vellyd og musikalske højdepunkter er det dog nummeret ‘Slow Train’ der står stærkest for mig personligt, der bare oser af cozyness og afslappethed.

Men ihvertfald en artist der har overrasket yderst positivt og som jeg glæder mig til at se til sommer.

Bonobo – Break Apart

Her på Elektronisk Blaa er vi så småt begyndt at dykke ned i programmet for sommerens Roskilde Festival, der i mit tilfælde vil være mit 10. år i træk.

Det store debatemne år efter år er hvilke artister der skal pryde plakaten og den brede enighed blandt størstedelen af de folk jeg taler med er af den overbevisning at programmet ikke kan hamle op med rivalerne fra Northside eller den nye festival på Refshaleøen HAVEN.

Jeg er til dels enig, men dog med et forbehold for at Northside vælger at præsentere mere sikre kort som publikum kender i forvejen, hvor Roskilde i højere grad motivere dig til at dykke ned i programmet og dyrke de navne du ikke kender på forhånd. Roskilde Festival formår ihvertfald år efter år at præsentere mig for ny musik jeg ikke var klar over eksisterede og dette er netop tilfældet igen i år hvor det umiddelbart ikke er prangende med hovednavne (endnu), men hvor der alligevel dukker fantastiske artister op gemt bag de store headliners.

Et af de navne der indtil nu har vakt størst begejstring hos mig er den erfarne, men for mig fuldkommen ukendte producer Bonobo, der på sit sjette album ‘Migration’ leverer downtempo electronica der leder tankerne hen på både Burial og Four Tet. Det er chill out på den helt store klinge, hvor både strygere, harpesamples og gæstevokalister er at finde på albummet.
I særdeleshed er det skønt at høre Rhyes Mike Milosh vokal på det underskønne nummer ‘Break Apart’.